WORKSHOP

NYTÅRSKUR

Start 2024 med dyb indsigt, ro og fornyet styrke

Skærmbillede 2023-05-11 kl. 14.47.45

Smukke sjæl, du er hermed inviteret!

Vi har en unik invitation til dig, så du kan træde ind i det nye år på en bevidst og intentionel måde. Til nytårskuren vil vi sammen afrunde det forgangne år og træde ind i det nye - Tage afsked med og fejre, hvad og hvor du kom fra og åbne døre til mere af det, du drømmer om i 2024.

Til nytårskuren vil vi arbejde med den ramme og det formål, at få afrundet dit 2023 med ro i maven, samt at du kan gå herfra med større kontakt til din kerne og dine ressourser. Gennem kundalini yoga og stille selvudviklingsøvelser styrker vi klarheden, åbner hjertet og giver kraft til det, der kalder på lige netop i dit kommende år. I løbet af 2,5 time vil du blive guidet og vejledt til at sætte et kærligt punktum for 2023, så du kan blive klar til at vende dit fokus mod det nye år der venter. Aurora vil guide dig gennem blid og transformerende Kundalini Yoga, hvor du i kraft af powerfulde bevægelser og pranayamaer (åndedrætsøvelser) vil slippe følelsen af fastlåsthed, negativitet og stagnation, og efterfølgende opleve et langt større energetisk flow i hele dit system og mærke en dyb ro i krop, sind og sjæl. Nanna vil tage dig igennem en selvudvikling-øvelse, hvor du, gennem refleksion og skrift får mulighed for, at bruge dine oplevelser, indsigter og erfaringer fra 2023 på en konstruktiv måde til at skabe et nyt år, i overensstemmelse med den du er, med de drømme og ambitioner du har for dit liv.

Nytårskuren er designet til at være både meget konkret og øjenåbnende, men også mild og blød. Vi kaster de første spæde nytårslys over det, der skal vokse i det nye år. Det bliver en dag, der nærer dig på mange niveauer, i et kærligt, uhøjtideligt og trygt rum.

 
2024 står for døren og det siger ikke så lidt.
Numerologisk set er vi på vej ind i et 8'er år -Det nye år kommer med en ekstraordinær mulighed for at manifestere dine mål og drømme, specielt når det kommer til penge, økonomi og karriere og fra denne energi har vi skabt programmet for vores nytårskur.
8'er året er forbundet med succes og velstand. Mens 8 fokuserer på det materielle og verdslige, er det samtidigt vigtigt at opretholde en balance mellem dine materielle mål og din åndelighed. Det handler altså i høj grad om, at dine drømme og kommende manifestation er forankret indefra - fra din essens og din kerne. 2024 kommer til at forlange noget af dig - overfladiskhed er der ikke plads til. Dine drømme skal være autentiske og komme fra din sjæl.


PRAKTISK INFORMATION

Din investering: 555 ,-

Tid: Lørdag d. 30/12 2023, klokken 12:00 - 14:30
Sted: Østerågade 27, 2., lejl. 6., 9000 Aalborg
Medbring: Behageligt tøj + notesbog
Inkluderet: Filtreret vand, the, lette snacks
Obs.: Kun 12 pladser, som går først til mølle (sidste år blev eventet udsolgt hurtigt!)